Når du skal indrette dit badeværelse, kan det til at begynde med virke som en stor mundfuld. Der er mange ting som der skal tages højde for og det kan være svært at holde overblikket. Derfor har vi lavet denne lille guide med de 5 vigtigeste ting som du bør undgå, når du skal indrette dit badeværelse.
Når jeg siger forkerte dimensioner, mener jeg, at du hele tiden skal tage højde for de indbyrdes dimensioner på de forskellige komponenter i dit badeværelse.
Det vil for eksempel se helt forkert ud, hvis man køber en lille håndvask til et stort badeværelse og omvendt. Det samme gælder også med hensyn til armatur. Et stort armatur på en lille håndvask og omvendt. Dette er en ting som folk ofte først tænker over når de står med produkterne.
Spånplader suger fugt fra luften og da ens badeværelse netop er et rum hvor der tit er meget høj fugtighed, ja så har man lagt kimen til problemer og udgifter hvis man anskaffer sig skabe i spånplade.
Lad dig ikke overtale selvom en sælger fortæller at der er melamin på spånpladen. Der er nemlig kanter som ikke er lufttætte. Køb derfor altid skabe som minimum er fremstillet i MDF plade og helst i vådrums MDF plade. Så får du et skab der holder i mange år.
En kraftig ventilator i badeværelset tæt ved brusenichen eller badekaret vil hurtigt kunne fjerne fugten i dit badeværelse så farlig skimmelsvamp undgås.
Det minimalistiske design er super elegant men pas på med “skarpe” hjørner nede i håndvasken. De er ikke til at holde rene i hjørnerne. Derfor skal du istedet kikke efter håndvaske som er rundet i hjørnerne som foreksempel den ovenstående håndvask.
Udbuddet af håndvaske fremstillet i Solid Surface materiale er stort og nye kommer til hver måned. Desværre er en meget stor del af disse håndvaske fremstillet i Kina i en dårlig kvalitet.
Solid Surface er kun en betegnelse for en stor og meget forskellig gruppe af materialer.
Det du skal være opmærksom på er at de billige håndvaske med stor sikkerhed vil skifte farve over tid til en gul farve. Selve overfladen kan være malet eller meget tynd i nogle tilfælde.
Et godt tegn på at produktet du kikker på kommer fra Kina er, hvis man benytter Italienske bynavne som produktnavn eller oplyser at det er Italiensk design, men ikke nævner at det er produceret i Italien og der heller ikke oplyses navnet på designeren.
Italienske firmaer bruger ikke bynavne og de går faktisk meget op i hvem der designer for dem.
Og skal man ligefrem investerer i et rensekit så skal man lige tænke sig om. Er materialet i en ordentlig kvalitet så er det slet ikke nødvendigt med rense kits, alm. rengøringsmidler kan sagtens klare opgaven.
En sidste ting man kan tænke over når man køber produkter i Solid Surface er at der som regel ikke tages hensyn til medarbejderens helbred under arbejdet med de kemikalier der benyttes i fremstillingen, hvis produktet er fremstillet i Kina.
Der er bl.a. derfor at produkterne er billige. Så vil du have en håndvask i andet materiale end porcelæn eksempelvis Solid Surface eller komposit materiale så spørg om hvor det er fremstillet og hvem designeren er.
Vores komposit håndvaske er fremstillet i Italien med respekt for miljø og medarbejder. Tag evt. et kig på vores komposit håndvaske fremstillet i Monolith.
Hvis du vil læse mere om vores monolith håndvaske så klik her.
Hvis du har disse 5 råd i tanke når du indretter dit badeværelse, kan du være sikker på at du er godt på vej til at få et flot og funktionelt badeværelse. :)